Handelsbetingelser – MH MEDIA
Booking
Du booker fotografering ved at udfylde kontaktformularen, skrive en mail eller ringe til os. Du skal oplyse hvilken type fotografering eller pakkeløsning du ønsker, samt hvor og hvornår fotograferingen skal finde sted. Vi holder til i Jylland og kører ikke til resten af landet på nuværende tidspunkt. Når vi sammen har fundet tid og sted for fotograferingen, modtager du en faktura på det fulde beløb. Din booking er først bekræftet, når vi har modtaget din betaling. Herefter fremsendes en bekræftelsesmail og kontrakt.
Betaling
Hele beløbet betales ved booking via MobilePay Checkout eller faktura. Aftalen er først bindende, når betaling er modtaget. Betaling betragtes som en accept af disse handelsbetingelser.
Flytning af aftale
Skulle det ske, at du bliver nødt til at rykke din dato, bedes du kontakte os hurtigst muligt på tlf. +45 71 99 94 40. Det koster ikke ekstra at flytte datoen, så længe vi har ledig kapacitet.
Levering og fortrydelse
Levering af billeder
Vi bestræber os på at levere færdigredigerede billeder 1–2 uger efter fotograferingen via et online galleri. Ønsker du at tilkøbe flere billeder end inkluderet i din pakke, tilsendes en ny faktura. Efter betaling leveres de ekstra billeder inden for 3–5 dage.
Ved print: levering sker ca. 14 dage efter betaling. Intet materiale – hverken digitalt eller fysisk – leveres før fuld betaling er modtaget.
Fortrydelsesret
Ved fotografering til en fast aftalt dato (fx bryllup) frafalder fortrydelsesretten jf. forbrugeraftaleloven §18, stk. 2, nr. 13.
For digitale produkter bortfalder fortrydelsesretten, så snart billederne er downloadet. Ved print bortfalder den, når produktet er sendt til tryk. Er du ikke tilfreds med resultatet, skal du kontakte os inden du downloader eller godkender print.
Vi tilbyder dog, at bookinger kan annulleres op til 30 dage før aftalen – i så fald refunderes 50 % af det fulde beløb. Ved afbestilling mindre end 30 dage før, refunderes intet.
Reklamation og klagemulighed
Reklamationsret
Du har reklamationsret i 2 år efter modtagelse af det færdige materiale i henhold til købeloven. Ved fejl eller mangler bedes du kontakte os skriftligt på info@mhmedia.nu med en præcis beskrivelse. Vi besvarer alle henvendelser inden for 5 hverdage.
Klage
Kan en uenighed ikke løses imellem os, har du som forbruger mulighed for at klage til:
Nævnenes Hus – Toldboden 2, 8800 Viborg
Du kan også bruge EU's online klageportal: ec.europa.eu/odr
Ophavsret og brug af billeder
Alle billeder taget af MH MEDIA er omfattet af ophavsretsloven. Brug af billeder fra vores hjemmeside og sociale medier uden skriftlig tilladelse er ikke tilladt. Uautoriseret brug faktureres jf. Dansk Journalistforbunds takster (pt. 850 kr. + 100 % godtgørelse).
Du må gerne bruge dine købte billeder på dine private sociale medier med tydelig kreditering. Det er ikke tilladt at tilføje filtre eller ændre i redigeringen. Kontakt os for særlige ønsker.
Vi forbeholder os retten til at bruge billeder fra opgaver i vores markedsføring, men vi laver altid en klar aftale med dig om dette.
Persondata & fortrolighed
MH MEDIA (Mathias Hansen / CVR: 37374369) opbevarer og behandler dine oplysninger i overensstemmelse med gældende GDPR-lovgivning.
Vi indsamler data som navn, adresse, e-mail, tlf.nr. og evt. CVR. Disse anvendes kun til kundekontakt og opgavehåndtering.
Oplysninger opbevares sikkert og slettes senest 1 år efter endt samarbejde.
Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjeparter uden samtykke, medmindre vi er juridisk forpligtet til det.